27 august 2013

27.08.2013 - Bulletin No. 6

Miraklernes tid er ikke forbi - og det endda hele 2 gange på én enkelt dag
Hvor jeg inden, jeg ringede til Urologisk Afdeling på Sønderborg Sygehus, fuldt og fast troede på, at jeg ikke ville få mulighed for at lægge krop til en operation tidligst om 2-3 uger, skulle dette lykkeligvis blive gjort så eftertrykkeligt til skamme.
En meget  imødekommende sekretær i afdelingen på SHS-Sønderborg meddelte mig, efter nogen sonderingen i booking-kalenderen, at jeg kunne blive opereret den 4. eller 5. september - svarende til 11 henholdsvis 12 dages ventetid efter henvisning fra OUH.
Det var det første mirakel denne dag, men mere var i vente!


Min aktuelle henvisning lå, som tidligere sagt, på SVS. Lørdag havde jeg sendt en mail til afdelingen på SVS, men endnu ikke hørt noget fra dem. Mail'en blev desværre indtil for indeværende desværre ikke besvaret.
Det samme var forøvrigt gældende for den mail, som jeg havde sendt til OUH - 7 dage inden tidspunktet for 1. samtale.
Efter det positive resultat på Sønderborg Sygehus ville jeg - inden jeg bad OUH om omvisitering fra SVS til SHS - forhøre mig om den aktuelle ventetid på SVS. Jeg ringede til en lægesekretær på afdelingen, der lovede mig at undersøge sagen og derpå melde tilbage - og der skulle sandelig blive meldt tilbage, idet jeg igår, kl. 12.20, blev ringet op af en sygeplejerske på 'Dagkirurgisk Center' på SVS. Hun kunne meddele mig en tid til forundersøgelse idag - tirsdag med henblik på operation imorgen, onsdag! Fantastisk!
Det vil sige, at der, torsdag eller fredag i indeværende uge, sikkert vil foreligge et resultat fra patologerne på SVS - meget spændende. Vi sætter nu al vor lid til, at canceren ikke har indtaget lymfe-system!

-
Carpe Diem.


Ingen kommentarer :