Sidst bulletin fik I den 20. september, for ti uger siden. Dermed har jeg nu været i hormonbehandling i alt 12 uger, som var planen. Hvis alt var gået som ventet, ville hormonbehandlingen have fået testosteron- mængden i blodet sænket til det ønskede niveau (1,73 nmol/l) i løbet af de to første uger.
Det var jeg i tvivl om og på trods af alle forsikringer fra urologen om, at ”det altid virkede”, bad jeg min egen læge om en måling af testosteronmængden. Min tvivl var ikke ubegrundet. I den 5. uge var mit testosteron-tal 8,52, hvilket (desværre) er i normalområdet (8,4-30,0). Det ønskede niveau er 1,73 – så der var langt ned hertil fra de 8,52. 5 gange højere end den ønskede koncentration. Dette overraskede min urolog. ”Jeg har aldrig været ude for det før” – sagde han. Det forstår jeg da godt, især når man overhovedet ikke interesserer sig for det - altså sikrer sig, at behandlingen virker efter hensigten ved prøvetagning undervejs.
Det tog mig ialt 4 uger, at få urologen på Sydvestjysk Sygehus til at erkende, at behandlingen ikke var effektiv. På det tidspunkt befandt jeg mig i den 9. uge af behandlingen og fik nu – ved hjælpe fra min onkolog på Vejle Sygehus - taget endnu en blodprøve, som viste, at jeg nu endelig havde nået det ønskede niveau (0.47). Det er desværre uvist, hvornår jeg præcist - i perioden mellem den 5. og 9. uge af behandlingen - havde nået katraktions-niveau.
Det eneste sikre er, at jeg ikke var kommet på niveau i uge 2, heller ikke uge 5, men først uge 9 - hvor blod- prøven blev taget. Det betyder, at hormonbehandlingen ikke har været optimal, idet jeg er gået glip af et sted mellem 4 og 7 ugers effektivt behandling. Det havde ingen vidst, hvis jeg ikke havde interesseret mig for det og måske havde det været bedre?
Jeg spø'r bare: Er det sådan de fleste urologiske afdelinger i Danmark handler - slendrian eller besparelser?
Tilbage til hovedsporet.
Den 21. november havde vi den 2. samtale med en onkolog og kontaktsygeplejerske i ’Stråleterapien’ på Vejle Sygehus. Det meste af de ca. 2 timer, som samtalen varede, gik med, at jeg fik svar på mine mange spørge-jørgen-spørgsmål om sygdommen, behandlingen og alternative behandlingsformer.
Så præcis en uge senere – nemlig i torsdags, den 28. november, mødte jeg igen op på Vejle Sygehus for at få foretaget CT- og MR-skanningen, der tilsammen kommer til at udgøre grudlaget for planlægningen af min strålebehandling. Planlægningen foretages den kommende uge og på torsdag, den 5. december, skal jeg så
i ’ilden’ i den første af ialt 39 delbehandlinger. Så man kan da roligt sige, at det bliver en ”strålende” Jul – om ikke andet så for for mig. Sidste planlagte behandling foregår torsdag, den 30. januar 2014.
Det var alt for denne gang – hvis I ikke hører mere fra mig inden Jul, vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig en af slagsen.
-
Mange gode adventshilsner
Ingen kommentarer :
Send en kommentar