Torsdag, den 30. januar mødte jeg i Stråleterapien på Vejle Sygehus for 39. gang for at lægge krop til den sidste behandling. Efter omklædning – nu iført den obligatoriske hvide badekåbe – så jeg med glæde, at der i korridoren til ’min’ accelerator var stillet flag op for mig, ligesom mine søde ’strålesøstre’ havde anbragt festflag på det leje, hvor jeg efterfølgende skulle lejres. Det var festligt og jeg kunne ved den lejlighed heldigvis kvittere og overrække mine søstre lidt sødt til ganen – til indtagelse, når tiden i operatørrummet bliver lang.
Lidt sødt har også jeg haft brug for allerede siden jul, hvor de kendte ubehagelige bivirkninger af det - dengang kun 3 uger - lange behandlingsforløb slog igennem. En udpræget mat- og træthed samt meget generende fordøjelsesgener viste sig og har varet ved indtil nu og vil efter mine ’strålesøstres’ udsagn ikke begynde at aftage indenfor de kommende 2 uger.
Så i øjeblikket er jeg ’grounded’, arbejder kun hjemmefra og det på nedsat tid.
Min udmattethed skyldes også – antager jeg – den hormonbehandling, der nu har varet godt vel 5 måneder. Frarøvet det meste testosteron i mit blod, stimuleres den naturlige reproduktion af muskel- og knoglevæv ikke så godt som før, hvilket jeg allerede mener at kunne registrere i min store muskegrupper i lår og lægge.
Det er lidt sørgmodigt at tænke på, at hormonbehandlingen skal vare endnu 31 måneder. Skal jeg mon ende som et skrog?
Nu – hvor jeg er færdig med stråleterapien i Vejle - står mit næste møde med sygehusvæsnet, torsdag, den 10. april på urologisk afdeling i Fredericia. Jeg skal da have min 2. halvårs-injektion, som led i hormon- behandlingen og - som jeg forstår det - også en samtale med en af afdelingens urologer, der forlods er indstillet på, at jeg er patienten med de mange spørgsmål – det fremgår i hvert tilfælde af indkaldelsen. Det er jeg glad for og ser meget frem til.
Som tidligere nævnt, er min bekymring mit altid forholdsvis lave PSA-tal på trods af canceren. PSA bruges som standard-markør ved monitorering af prostatacancer og behandlingen heraf. Viser der sig et stigende PSA-tal efter strålebehandling og eller i løbet af hormonbehandling, tyder det med stor sandsynlighed på, at kræften atter er i anmarch, og man må så forsøge at sætte ind med nye behandlingsmetoder.
Bekymret er jeg, da mit PSA-tal har været (meget) moderat forøget gennem hele forløbet, hvilket tyder på at en stor del af mine prostatakræftceller, i nævneværdigt omfang producerer PSA.
Derfor mener jeg, at rutinemæssige målinger af mit PSA-tal, ikke kan bruges som markør for omfanget af
eventuel resterende aktiv kræft. Det er i hovedsagen dette, jeg vil tale med min urolog om.
-
Mange tidlige forårshilsner
Ingen kommentarer :
Send en kommentar